Hold jeres drømmebryllup på Comwell Roskilde med udsigt over Roskilde Fjord

Bryllup

Flaget er hejst, den røde løber er rullet ud og der er ild i faklerne – velkommen! 

Oplev jeres drømmebryllup på et lækkert hotel med god stil, moderne design og skøn atmosfære. Hotellet er placeret i smuk natur med fantastisk udsigt over Roskilde Fjord. 

Lad festen begynde med en velkomstdrink i vores flotte barområde med udsigt over Roskilde Fjord. Er det skønt sommervejr, skal velkomsten naturligvis være ude i den smukke natur og her er der mange muligheder, alt fra terrassen med udsigt over Fjorden, til den store græsplæne eller en af vores mange dejlige atriumgårde. Skulle I have lyst til at lave en event ud af velkomstdrinken, kan vores dygtige bartendere eksempelvis bookes til ”shake a drink”, hvor I lærer at lave eksempelvis en mojito. Eventen afsluttes naturligvis med at alle nyder deres dejlige cocktail. Yderligere mere kan vi lave champagnesabling, hvis velkomstdrinken skal opgraderes og gøres endnu mere festlig. Skal aftenen have et ekstra pift kan det f.eks. være en ide at booke en af vores bartendere til at lave en ægte cocktailbar, med de cocktails I nu måtte ønske. 

På Comwell Roskilde har vi gennem de sidste 5 år fået stor erfaring med at arrangere fantastiske bryllupper, denne erfaring deler vi gerne med jer, så vi kan hjælpe jer med at planlægge og gennemføre jeres helt særlige dag. 

Se vores festmateriale her


Den store festpakke indeholder det hele, men skulle I ønske at skræddersy jeres eget arrangement, kan dette naturligvis også altid lade sig gøre. Ønsker I at holde en bryllupsreception inden selve festen, hjælper vi naturligvis også gerne med lokaler og servering til dette.

På Comwell Roskilde er maden et kapitel for sig selv. Vores dygtige køkkenchef Rasmus Rasmussen, der i Chicago i 2010 vandt verdensmesterskaberne for konferencekokke står for at sammensætte den lækreste menu I kunne tænke jer. Rasmus har igennem sin karriere som kok arbejdet på alt fra Michelin restauranter til kendis steder som: River Cafe, London og Marco Pierre White, London samt Bistro Moncur, Sydney. I Rasmus’ køkken følger de sæsonerne og bruger kun de bedste råvarer. De tager selv i skoven og plukker vilde urter og bruge økologiske grøntsager fra vores lokale landmand. Så hvad end I måtte ønske af menu, kan vi med garanti give jer en fantastisk oplevelse. 

Vi har mange festlokaler, hvor der er mulighed for at skabe netop den stemning I måtte ønske.  Alle vores lokaler er meget forskellige, så der er noget for en hver smag – en ting er dog fælles, alle lokaler kan dækkes op som I ønsker og har udgang til dejlige terrasser eller grønne områder. Hvad enten I skal holde et vinter- eller sommerbryllup, har vi de ideelle forhold.

Vores skønne terrasser med udsigt over Fjorden danner den perfekte ramme om jeres bryllupsbilleder, og bliver også nogen gang brugt til selve vielsen.

Hos Comwell Roskilde kan der holdes fest til den lyse morgen, der er ikke noget sluttidspunkt. Vi har 159 værelser, så forlæng evt. festen og lad gæsterne overnatte og afslut arrangementet med vores store dejlige morgenmadsbuffet. 

På Comwell Roskilde mener vi, at en af de vigtigste forudsætninger for et perfekt bryllup er god planlægning, der sikrer at alle jeres ønsker og drømme bliver opfyldt. God planlægning giver samtidig ro og overskud for jer til blot at nyde jeres store dag. Vi vil gøre alt for at give jer den bedste fest og hjælper gerne med ideer til alt lige fra oppyntning til diverse underholdning, som DJ, bands, komikere, entertainere, temafester m.m. Såfremt I selv ønsker at medbringe bryllupskage, så kan I selvfølgelig det mod et lille tillæg. Vi har et stort professionelt netværk af samarbejdspartnere, som vi kan stå inde for, så spørg os endelig. 

Vort personale sætter en ære i at være en del af jeres store dag og vil gøre alt for at give jer og jeres gæster en fantastisk oplevelse. Vi vil glæde os til at tage hånd om jer fra den første planlægning til det hele er vel overstået.